Individuel terapi

Det kan være en stor beslutning at vælge at gå i terapi. Men det er også en vigtig beslutning, når du ønsker at skabe en varig forandring i dit liv og ændre på noget.

I individuel terapi kan vi arbejde med:

  • Angst, usikkerhed eller uro
  • Lavt selvværd og lav selvtillid
  • Tristhed og nedtrykthed 
  • Vanskeligheder i arbejdslivet
  • Vanskeligheder i studielivet
  • Vanskeligheder i familierelationer
  • Vanskeligheder i kærlighedslivet
  • Vanskeligheder i forbindelse med overgangsalderen
  • Vanskeligheder som pårørende
  • Sorg

I terapi hos mig

Når du er i terapi hos mig, foregår det i et rum med respekt, fuld kontakt og omsorg for dig. Jeg har forskellige terapeutiske værktøjer, som jeg kan benytte ud fra, hvad der giver mening for dig og selvfølgelig efter aftale med dig.

I psykoterapi her hos mig arbejder vi ud fra, at du har svarene og ressourcerne  i dig selv, men at et levet liv og livsomstændigheder har gjort det nødvendigt at gemme dem langt væk, måske så langt væk at de føles svære at nå. Derfor kan det være svært at mærke sine egne behov og - ja sig selv.

Gennem terapien arbejder vi med at løse op for dårlige oplevelser og ændre på uhensigtsmæssige mønstre, og derved give dig mulighed for genfinde kontakten til dig selv, dine behov og ressourcer. 

Hvad foregår der i en terapi?

Alle terapier er forskellige, men det forløber i ofte på denne måde:  Vi taler om, hvad der er på spil i dit liv nu, og hvad du har brug for at arbejde med. Dernæst vælger en situation eller oplevelse, som terapien tager udgangspunkt i. Derefter arbejder vi terapeutisk via samtale, Sandplay mm. Til slut afrundes terapien  med en kort snak om, hvad du har opleveret og blevet opmærksom på og hvor du "står" nu.

Efter terapien aftaler vi typisk en ny tid. Der skal gå en uge eller to, så oplevelsen kan nå at falde på plads i dig.